Baby-led Weaning (BLW), jeg troede ikke, jeg skulle hoppe med på en ekstrem bølge, igen! (hi hi), men nu har Nord jo også været på stofbleer de første to mdr, så hvorfor ikke bare afprøve endnu en fascinerende verden i babyuniverset.
Grundprincippet i BLW er, at man starter sit barn op på fast føde fra den første dag de får mad, og dette sker, når de er fyldt 26 fulde uger. Dvs. dit barn i princippet springer hele skemadsfasen over og spiser det samme som resten af familien fra starten af.
Bogen "Jeg kan godt selv" forklarer grundigt, hvordan BLW fungerer, og hvordan det udøves i praksis. Derudover følger man de normale anbefalinger, med at babyer ikke skal have for meget salt, rå gulerod, æbler, nødder og honning osv. før de er klar til det, ellers spiser de med af familiens mad.
Når det så er sagt, ser jeg ingen grund til at gøre det sværere for Nord at spise med, derfor kan den mad vi spiser serveres, så den er nem for ham at spise, og der kan laves retter som alle i familien spiser og som Nord også kan være med på. Derfor har jeg købt "Baby-led Weaning cookbook", som indeholder et væld agf opskrifter, hvor baby og famile spiser det samme, og hvor baby nemt kan være med.
Bogen ankom idag, så nu skal den undersøges, så jeg er klar til på tirsdag, hvor Nord runder de 26 uger:) Jeg glæder mig til, at han skal sidde med ved bordet og til at følge ham, når han skal præsenteres for rigtig mad.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar